Inspiration
Bogens opbygning
Træn – læs
- Træn gloser på Quizlet.
- Læs teksten.
Lyt – læs – oversæt
- Lyt til en kort sekvens af teksten før den læses. Hvor meget forstår eleverne spontant?
- Læs sekvensen efterfølgende. Forstår eleverne mere nu?
- Lad eleverne slå nødvendige gloser op og lave en tekstnær oversættelse.
Lyt – lyt – læs
- Lyt til teksten i det normale tempo. Hvor meget forstår eleverne spontant?
- Lyt til teksten i det lidt langsommere tempo. Hvor meget forstår eleverne spontant?
- Læs teksten med støtte i gloselisten.
Træn – lyt – lyt – læs
- Træn gloser på Quizlet.
- Lyt til teksten i det normale tempo. Hvor meget forstår eleverne?
- Lyt til teksten i det langsommere tempo. Hvor meget forstår eleverne?
- Læs teksten.
Lyt – træn – lyt – læs
- Lyt til teksten (langsomt eller normalt tempo). Hvad handler teksten om? Eleven skriver sit spontane indtryk ned.
- Træn gloserne på Quizlet, og lav evt. en afsluttende Quizlet-live (race) på klassen.
- Lyt til teksten igen. Forstår eleverne mere nu?
- Læs og forstå teksten.
Fokus på udtale, tryk og intonation
Lad eleverne lave fokuseret oplæsning, hvor de fx sætter fokus på:
- ordenes tryk
- bogstavernes lyde
- hele sætninger eller afsnittets intonation
Træn udtale
Udvælg eksempelvis 10 længere ord med nogle af de drilske bogstaver, som elever har svært ved at udtale, og lad dem forsøge at få den korrekte udtale frem. Eleverne kan dernæst med fordel lytte til den langsomme indtaling.
Grammatisk læsning
Lad eleverne finde fx en bestemt ordklasse i kortere afsnit af teksten. Fx kan du bede elever finde adjektiverne i et konkret afsnit og samle op. Finder de dem alle?
Mange kapitler arbejder med forskellige ordklasser eller har et specifikt grammatisk fokus. Fx i cap. 1 kan eleverne finde adjektiver eller verber. I cap. 2 kan eleverne finde udtryk med tener eller possessive pronominer osv. Du kan finde de forskellige grammatiske fokuspunkter i LEKTIONSPLANEN.
Temalæsning
Bed eleverne finde temagloser i teksten, fx vejrgloser i cap. 1. Her kan du ligeledes lade dig inspirere af inddelingerne i LEKTIONSPLANEN.
Genreforståelse
Lad eleverne tale om, hvad der kendetegner den specifikke genre, efter de har læst teksten. Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man fx skal skrive et brev eller et læserbrev? Her kan underviseren med fordel supplere med yderligere gloser og information, fx hvordan indleder man et brev formelt og uformelt?
Differentiering
Bogen er velegnet til at arbejde med differentiering. Fagligt dygtige elever kan opfordres til at læse teksterne uden hjælp af gloser eller blot starte med at lytte til teksten enten i det langsomme eller i det normale tempo. Fagligt svage elever kan med fordel bruge længere tid på at træne gloserne i Quizlet, inden de læser teksterne.
Tekstpræsentation
Lad eleverne læse teksten til ét af kapitlerne, og lad dem arbejde målrettet med disciplinen TEKSTPRÆSENTATION.